Profil
|
Baggrunden for at vi er gået ind i chipsbranchen er, at der til stadighed er nye biler på markedet, der kører dårligt i forhold til deres potentiale. Dette skyldes at fabrikanterne må indgå mange kompromisser, med deraf utilfredse bilister. Fabrikanterne skal tage hensyn til brændstoføkonomi, forurening, selv det ringeste brændstof skal kunne anvendes og ikke mindst skal bilerne kunne køre selvom bilisterne ikke overholder service. Det vi tilbyder er en chips der er optimeret, vi har flyttet lidt på grænserne, dvs. ændring af tænding og evt. ændring brændstof mængden, plus andre småting, der er nødvendige for at forbedre bilernes kørbarhed, eksempelvis ændring af omdrejningsbegrænser, hastighedsbegrænser, og andet. Det er netop kørbarhed bilisterne har brug for og ikke øget top effekt. Vi har mange eksempler på at man ikke har kunnet måle nogen effektforøgelse af betydning, men har konstateret at bilen føltes helt forandret på vejen, til stor tilfredshed for bilisten. Netop her er det at chips er gode, de er lette og hurtige at montere og de giver meget kørbarhed for pengene, og så er det langt lettere end knaster og portning af topstykker. For at kunne betjene bilisterne hurtigst muligt, har vi installeret os sådan, at vi her i Ulfborg har en PC tilsluttet internettet. Vore forhandlere over hele landet, kan her hente de informationer, der er nødvendige for selv at kunne fremstille chippene fra time til time, det betyder at de kan betjene bilisterne hurtigt. Her fra Ulfborg sender vi også færdige chips ud til forhandlere der ikke har udstyr til fremstilling af chips, disse betjenes fra dag til dag. |